4. REJSEBREV FRA 13/1 – 07

Kaere Alle

Nu har jeg vaeret lidt over en uge paa Kosrae, og jeg forlader dette frodige sted i morgen. Hver morgen naar jeg sidder og faar min morgenkaffe paa daekket kigger jeg over mod “The sleeping lady”, som er en raekke groenne bjerge, der tilsammen skaber aftegningerne af en sovende kvinde: ansigt, bryster, haenderne foldet paa maven og de let boejede knae. Historien er, at kvinden her havde gjort guderne vrede, og derfor blev hun lagt ved Kosrae i en evighedens soevn. Kvinden menstruerede da dette skete, saa derfor er jorden roed, og i gamle dage plejede folk paa Kosrae at sejle deres kanoer hen til den sovende kvinde og male deres kanoer med hendes roede jord. Det er en af de gamle historier som stadig huskes her paa Kosrae ellers er meget gaaet tabt af den oprindelige kultur, da missionaererne kom i slutningen af 1800-tallet. Kontakten med europaerere medfoerte en stor doedelighed blandt de oprindelige beboere her, fordi deres immunsystem ikke kendte influenza. Missionaererne fortalte den oprindelige befolkning at Gud ville skaane dem, hvis de blev omvendt. Da der var 300 tilbage, var de ikke svaere at overtale. Herefter blev al oprindelig kultur i Kosrae forbudt. Og i dag er oen praeget af en staerk kristen kultur. Kristendommen her har dog ogsaa medfoert en masse korsang. Alle paa oen er med i et kor. Var i kirke sidste soendag. Det meste af den to timer lange gudstjeneste gik med at otte forskellige kor, med toej i hver deres farve, stillede sig op i kirken og sang. I dag, loerdag, har jeg vaeret med til en kombineret forsinket julekomsammen for en stor familie paa 500 mennesker + fejring af at en af familiemedlemmerne lige er blevet meldt ind i kongressen (bestaaende af 7 medlemmer). Kosrae er en selvstaendig stat i Mikronesien, tilknyttet USA, med deres egen lille regering og en Govenoer som oeverste kransekagefigur (7700 indbyggere). Naa tilbage til festen. I gaar aftes hjalp jeg med at lave mad til denne fest, som skulle holdes af Sigrah-familien, efterkommere af den sidste konge paa Kosrae. Foer jeg fik set mig om blev jeg ogsaa indrulleret i familiens kor, og vi oevede paa sang og de forskellige formationer vi skulle danne i flere timer. Jeg vil helst ikke hoeres i kosraisk, naar jeg kommer hjem, men til lejligheden blev mit kosraiske ret godt – bortset fra jeg ikke aner hvad jeg sang om. I dag moedte alle i familien op og de 11 grene i familien havde hver et kor, og hver deres farve De laante mig en kjole, saa jeg kunne passe ind. 11 kor er noget der tager lang tid, flere timer, og det er noget man som europaeisk, australsk, amerikansk turist lige skal vaenne sig til (folkene paa de fem lystbaade i havnen var inviteret). Det gaar ikke hurtigt. Vi har god tid. Det hjaelper absolut at vaere med i stedet for bare sidde og kigge. Bagefter var der en overdaadig buffet. Alle fik en flettet skaal af palmeblade (ca 50 cm lang), og det var uhoeffeligt ikke at fylde den helt op. Herefter spiste folk, og tog det med hjem de ikke kunne spise, og der var almindelig opbrud – en fest fra 10 om formiddagen til 4 om eftermiddagen. For nogle dage siden var jeg paa guided kano-tur i mangroven. Vi havde hyret Tadao, en gammel historiefortaeller, der foerte os rundt i en udriggerkano, han selv havde bygget. Han viste os blandt andet en busk som man brugte til medicin i gamle dage. Buskens hvide blomster er halve. Det er som om man har glemt at lave blomsten faerdig, men forklaringen er som foelger: Der var en gang en ung kvinde og en ung mand. De var meget forelskede i hinanden, men foraeldrene ville ikke have at de blev gift. De unge naegtede at foelge deres foraeldre, men saa blev foraeldrene saa vrede paa dem, at de forvandlede dem til en busk. Derfor de to halve blomster. Hver gang man plukker to og foerer dem sammen, har man forenet de elskende. To andre elskende er det nyforelskede par paa Celtic Avenger, som man ikke ser meget til. Nu er et job kommet paa tvaers af lykken. It development manager, Torben, som har faaet en “ferie” (mao fyret) fra sit ellers hoejtbetalte job i telekommunikationssektoren har faaet et nyt job. De har ringet ud til os paa satelitelefonen ude paa Stillehavet. Ja der kan man bare se. Torben forlader derfor skuden i Pohnpei, vores naeste destination, og hvad Mette goer er endnu uvist. Lige nu foeler hun i hvert fald det er umenneskeligt haardt at fortsaette uden Torben. I maa alle have det godt.

Kaerlige hilsner Therese

4 Replies to “4. REJSEBREV FRA 13/1 – 07”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *