5. REJSEBREV FRA 23/1 -07

Kaere Alle

Celtic Avenger har nu vaeret en lille uges tid paa Pohnpei, og i dag har vi sagt farvel til Torben. Resten af mandskabet sejler ud paa et 10-14 dages straek i morgen. Pohnpei er hovedsaede i det samlede Mikronesien, som bestaar af de fire stater Kosrae, Pohnpei, Chuuk og Yap. Oven i det hoerer Mikronesien under USA.

Pohnpei baerer praeg af store droemme fra udenlandske investorer, som ofte ikke rigtig er blevet til noget. Fra vores baad kan man se et kaempestort forfaldent hotel. En dag gik Lone og jeg derind. Ned ad en hoejt svungen hvid trappe, der foerte til et stort dansegulv med store panoramavinduer ud mod bugten. Alt var meget forfaldent. Vi gik videre og kom ind i et stort lokale med en bar. Her sad nogle maend og noed en eftermiddagsoel, australier og amerikanere. Vi kom i snak med dem, og de havde alle vaeret her 20-30 aar. Bestyreren af baren, en australier, havde giftet sig med praesidentens datter for ca. 30 aar siden. Japanske investorer var begyndt at bygge dette hotel paa praesidentens jord (udlaendinge kan ikke eje jord her, saa de bliver noedt til at samarbejde med lokale), saa doede praesidenten af et hjertestop og alt gik i staa.

Disse maend i et forfaldent hotel, en soevnig eftermiddag var ikke vant til to danske kvinder, som var meget fremme i skoene. Der gik ikke lang tid foer end Lone og jeg begyndte at svinge dansebenene, og vi startede en lille selvbestaltet dansefest ude blandt de to poolborde. Da maendene havde sundet sig lidt, syntes de faktisk det var meget sjovt, og hver gang Lone og jeg gik tilbage til baren efter noget vand, stod der ogsaa en lille diskret drink fra en af de oestrandede maend. Det gjorde bare dansen mere vild og inciterende, og vi naaede punktet, hvor de soevnige maend ikke var saa soevnige laengere, men klappede og hujede. Lone og jeg blev ved i flere timer og vores tilstaedevaerelse rygtedes, saa der kom flere og flere kunder. Hen paa aftenen var Skipper alligevel begyndt at undre sig over hvor vi var. Han var taget i land, og han behoevede kun at spoerge sig for een gang. Alle vidste at en gammel og en ung kvinde havde gang i et danseshow paa Rusty. For de unge elskende paa Celtic Avenger kalder manglen paa turister blot paa romantiske aftener i restauranten ved siden af Rusty. Der er god service, naar man er de eneste kunder. Efter middagen med kig ud over vandet, behoever et nyforelsket par ikke andre end hinanden, naar de skal danse i skaeret af maaneskinnet og de blinkende, kuloerte lamper paa dansegulvet.

Der er een anden dansker her paa oeen. Han kom hertil for 18 aar siden med fire fiskerbaade, som den danske stat havde givet som ulandshjaelp. Han skulle laere de lokale at fiske. Lutter gode intentioner, men i dag ligger fiskebaadene ubrugte hen. De danske og mikronesiske myndigheder kunne ikke samarbejde. En korrupt mikronesisk politiker skraellede baadene for udstyr og solgte det. Hm… Thomas, som han hedder, blev gift med en lokal, hun forlod ham, han proevede at drikke sig ihjel, det lykkedes ikke, og i dag er han alenefar med to boern. Vi havde ham til middag ude paa baaden i gaar. Meget behagelig og beleven mand, der selvfoelgelig er maerket af et haardt liv. Han er 59, men ser meget aeldre ud. I dag er han assistent for dyrelaegen, som kommer her en gang om maaneden, og saa opfinder han koekkenmaskiner til restauranter og storkoekkener. Jeg har ikke fornemmelsen af, at der er den store profit i det herude. I maa alle have det godt.

Mange kaerlige hilsner fra Therese

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *