E-mail 9. juli 2006 Tahiti

Så kom vi da endelig til Tahiti. Det lyder jo lidt exotisk, men øen er moderne og ligner andre franske øer til forveksling. Det er kun hotellernes gæster der stadig får en blomsterkrans ved ankomst i lufthavnen ! Men selve øen er utrolig flot og frodig. Efterhånden rejste gasterne, og der skulle findes en ny elmotor til sejl-hydralikken, nye lejer i generatorens ferskvandspumpe, og en ny startmotor til bb. motor, så afgangen blev noget forsinket !! Men det er dog ikke det værste sted at være ”strandet”. Vi fik sat extra sidestag op på den agterste mast, og fik repareret den stage der var havareret dagen inden ankomst Tahiti. På Moorea lå vi lige ved indsejlingen til Cooks Bay. En flot ø. Vi måtte vente på at der kom noget vind, og at den ikke lige var fra NV, den vej vi skulle.

Vinden kom på vej til Raiatea, og med al den søsyge de nye gaster, Anders og Nikolaj, led af, kunne jeg jo nok se hvor det bar hen, så jeg måtte prøve at bjærge genoa på stage, alene. Det ka’ man godt. Øen har en hyggelig lille by med en havn der er gratis de første par dage. Vi lå dog til anker og sejlede videre til Bora Bora efter et par dage. Bora Bora var storslået, og der var ikke så mange turister som forventet. Der er ret dybt hvis man vil ankre i nærhede af byen, men det gik da. Man holder antallet af turister nede ved at ha’ nogle gevaldig høje hotelpriser. Men krydstogtskibene kommer dog ind imellem og landsætter et hav af mennesker! Rarotonga. Det meste af turen fra Tahiti til Rarotonga var for motor.

Det var jo ikke så spændende, så både Anders og Nikolaj havde fået nok, og stod af. Og så havde vi jo heller ikke en Lynn og Katrine at hygge sig med som de har på ”Close Encounter”. Jeg fornyede platformen, da den gamle var ved at gå op i limningen. Nu blev den lavet i solide planker. Den ene beholder til sejlhydralikken fik et nyt leje, -ikke uden besvær.

Palmerston.

6 Replies to “E-mail 9. juli 2006 Tahiti”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *